mandag den 7. juni 2010

Ny skæringsdato i pigernes korte liv...

Jeg fik brev fra Pladsanvisningen i fredags. Liv og Silja har fået tilbudt plads i børnehaven Ryvang 1 d. 1. august.

Det var med meget blandede følelser, jeg modtog dén besked...jeg vidste jo godt, at de to år og 10 måneder var ved at være tæt på, men alligevel...de skal starte i børnehave!!! Mine små piger!!!!

Der er ikke nogen tvivl om, at Liv er vildt klar til at tage det spring, Silja er jeg lidt mere i tvivl om. Men da de er så gode til at passe på hinanden, når de er i institution, er jeg nu ikke nervøs for, om det vil gå godt. Og indrømmet, deres sprog kunne virkelig godt trænge til det input man kan få af ældre børn. Når jeg ser, hvor meget deres yngste (og meget jævnaldrende, han er tre dage ældre end pigerne) fætter Malthe har udviklet sit sprog, bare fordi han har en storebror (Elias er seks år), så tænker jeg, at der måske kunne sparkes lidt til deres tilbøjelighed til at tale Livsk og Siljask :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar