lørdag den 20. marts 2010

Store bagedag

Jeg elsker at bage, noget som jeg fandt det svært af finde overskud til i pigernes første to leveår. I en lang periode følte jeg mig som en rigtig underskudsmor af samme årsag, men har her i det sidste halve år taget revanche. Jeg bager så ofte jeg kan komme afsted med det, og nu hvor Liv og Silja er blevet to et halvt år, er de ofte med til hjælpe. Der findes ærlig talt ikke noget bedre end at have fingrene godt nede i bolledejen, synes de at mene :)

Lige nu dufter der af hjemmebagte boller i hele lejligheden, og jeg skal love for, de er blevet gode denne gang. Jeg får et forskelligt resultat hver gang, fordi jeg elsker at eksperimentere med ingredienserne...men udgangspunktet er hver gang jordens nemmeste bolleopskrift:

3 1/2 dl koldt vand
15 gr. gær
1spsk olie
1 tsk salt
1 tsk sukker
100 gr. havregryn eller grahamsmel
3-400 gr. hvedemel

Gæren  opløses i vandet, hvorefter olie, salt og sukker blandes i. Derefter tilsættes havregryn/grahamsmel og hvedemel. Dejen røres sammen. Den skal være våd! Derefter sættes den i køleskabet og hæver i 6-12 timer. Står du og skal have gæster samme dag og ikke kan vente, bruger du bare 50 gr. gær i stedet for 15 gr. 

Beklæd en bradepande med bagepapir og brug to skeer til at sætte boller på pladen, der skulle gerne blive 12-14 boller ud af denne portion. Derefter lader du dem efterhæve i ca. 10 minutter, og pensler dem bagefter med kaffe, æg eller mælk. Bag dem i 25 minutter ved 200 gr.

Hvis bollerne er lidt for flade, når de er færdige, kan du tilsætte mere mel næste gang.

Personligt er denne opskrift nu blot vejledende. Jeg bruger mere olie, da jeg godt kan lide den lidt seje krumme, som man får. Og så bruger jeg altid pigernes efterladte morgenmad - de spiser havregryn med mælk og rosiner, når de står op.

Prøv også at bytte en dl. vand ud med en eller anden form for øl, det giver en super lækker smag. I dag byttede jeg den ene dl. vand ud med ymer, hvilket også fungerer fint og forhåbentlig holder krummen sig fugtig lidt længere. Jeg har også udskiftet sukkeret og forsøgt mig med både blåbærsirup, honning og mørk muscovado sukker, alle tre dele fungerer fint. Tranebær og rosiner har nu fået fast plads i min version af bollerne, og hvedemelet er udskiftet med fintmalet speltmel. Skal bollerne være lidt grovere, bytter jeg halvdelen af den fintmalede spelt ud med groftmalet speltmel.

Alt i alt er jeg ret tilfreds med mine eksperimenter. Og i morgen står den på hjemmebagte kanelsnegle ;)

onsdag den 17. marts 2010

Så er der dømt Bodiluddeling/Going to the Oscars...or at least the Danish version of it...

Jeg har vundet i det interne lotteri på arbejdet og fået en billet til Bodiluddelingen på søndag. Jeg fandt først ud af det igår, så min gallakjole kan ikke nå forbi renseriet, så jeg må til lommerne for at finde finanserne til en passende kjole...

I have been drawn in a raffle at work and the price was a ticket to the Danish equivalent of the Oscar which takes place this sunday. Found out yesterday so haven't got time to get my gown to the dry cleaner...which means a spending spree to get a new one...

onsdag den 10. marts 2010

On the blog roll

Wow, just saw I was on Nail of the Week's blog roll which suddenly made me realise I probably have to do a dual language blog here...

Wow, jeg har lige set, at jeg er på blog roll hos Nail of the Week, hvilket har fået mig til at indse, at jeg jo nok burde lave tosprogede blog indlæg...

søndag den 7. marts 2010

Strikkerier, potterier og glemmerier

Jeg har helt glemt at uploade heksebilleder...hvilket egentlig ikke er så unormalt. Altså det der med at glemme! Med Liv og Silja i mit liv, har tiden en tendens til at flyde ud, og dagene går bare derudad. Og iøvrigt bliver det heller ikke nu, de bliver lagt på nettet, da de stadig ligger og hygger sig i E-510'eren med alle de andre billeder, der blev taget sidste år, før vi holdt en ufrivillig fotopause (batteriet blev væk og det tog os så næsten fire måneder inden vi fik købt et nyt...igen gik tiden bare ;))

Mht. de heksebilleder, vil det nok fremgå, at jeg ikke var så forfærdeligt opfindsomt klædt på alligevel - da jeg skulle afhente kostumet hos min veninde, sneede det så kraftigt, at jeg ikke havde mod på at liste Passaten til Hvidovre, så jeg nøjedes med at iklæde mig en sort kjole og et hjemmestrikket tørklæde og så lege Tusnelda, den aldrende spåkone :) Forhåbentlig får jeg lagt en lille billedserie på nettet i løbet af ugen.

Mine strikkeprojekter går langsomt fremad, faktisk er tasken snart halvvejs færdig...og jeg må sige, at jeg er vældig stolt ad mig selv! Jeg er stadig ikke løbet sur i strikkeriet, og har næsten fået lov til at have strikketøjet for mig selv, så jeg har store forventninger til min fremtid som strikkerikke ;)

Og så havde jeg lige et stolt mor øjeblik i torsdags, da Liv selv tog bleen af og tissede på potten - en ganske fantastisk ting, eftersom vi ikke har gjort noget ud af at pottetræne med pigerne...hvilket også giver sig udtryk i, at Silja synes bedre om at bruge potten som hat, end at sidde på den. Men denne lille hændelse giver mig da en påmindelse om, at et liv uden bleer er rykket tættere på!!! HURRAAAAAAAAAAAA....