fredag den 10. september 2010

Fan-atisk

Jeg elsker Maren Uthaug. Sådan på den der fanagtige måde, man ellers kun gør, når man er teenager. Hun er nemlig den primære årsag til, at jeg ikke føler mig totalt mislykket som mor.

Hendes historier om dagligdagen i en familie med tre børn, en økonomi som mildt sagt er til rotterne, og en mand som har to jobs, for at det hele kan hænge sammen - og hvad det kan afstedkomme af kaotiske tilstande - er mildt sagt befriende!! Og hendes udbasunering for åbent tæppe af egne fejltrin i opdragerrollen, er så hudløst ærlige, at jeg ofte finder trøst i, at jeg ikke er alene om de der MEGA bommerter man uværgerligt begår som forældre - og måske især som mor.

Og lige nu gæsteoptræder hun så hos StineStregen, som jeg er næsten ligeså fanagtig glad for! Se her, hvor rammende Maren beskriver parforholdet, når to pludselig bliver tre..fire...mange...