Who'd have thunk....

...at der så skulle gå en hel måned uden lyd herfra. Men altså, der er liv i det lille hjem og som så ofte før, tager det magten fra mig og fucker med alle mine forsæt :D

 I dag er det faktisk 3 år og 4 måneder siden, at pigerne blev født. Ikke helt til at fatte synes jeg, men i det mindste bliver det mindre opslidende at være mor. Ja tak, jeg er klar over, at sådan en udtalelse har begrænset levetid, men lad mig nu bare leve i vildfarelsen et par år endnu, tak!!

Nytårsforsæt...

tænkte jeg den ene dag, hvad skal det så være i år? Ja, altså lige bortset fra de sædvanlige om at få tabt de der overflødige kilo, jeg tog på, da jeg var på barsel og fik smag for Beier Chokolade?

Tænkte på noget a la Superheltemors 10 forsæt, som jo skulle være til at overkomme og vil forsøge at lave min egen lille liste i løbet af ugen her - med forbehold for afbrydelser af et par kaostrolde.

Men ellers skulle det da være at få lavet mere end 19 blogindlæg i 2011.

lille flamenco

http://www.flickr.com/photos/den-eneste-ene/5349212437/


liv danser 'flamenco'

Nå, der var den grønne sut...

Må krybe til korset og erkende, at jeg er en dårlig mor, som er skyld i, at mine døtre ender med jordens skæveste tandsæt.

For det der med sutteafvænning, er ærlig talt en kamp, jeg ikke har overskud til at tage lige i øjeblikket. Selv ikke det let overbærende smil, jeg fik af pigernes tandlæge for nylig, da hun konstaterede krydsbid hos dem begge og retorisk spurgte om de stadig brugte sut (det ved hun jo for faen de gør, ellers er der jo intet krydsbid), kan få mig til at blive flov nok til at forsøge at komme på tøsernes alletiders hadeliste, og smide sutterne på porten.

Selv ikke, når jeg mindes, hvor nemt det gik med at få dem til at stoppe med at bruge sutteflasker i sommer, kan det få mig i omdrejninger.

For jeg har svært ved at tro, at det bliver nemt denne gang. Med den nærmest rygeheroinsagtige afhængighed mine piger udviser, især omkring sengetid, får det mig til at ryste i bukserne ved tanken om de timers skrig og skrål, jeg potentielt skal udsættes for.

Når jeg oplever, hvor slemt det kan blive, når en bestemt farve sut pludselig ikke er tilgængelig, kan det da kun gå ned ad bakke, så snart de alle er væk. Tag nu f.eks. her til aften. Der var i forvejen en hvis misfornøjethed blandt damerne, da de absolut ikke mente, at der skulle soves, men da den grønne sut så var væk, var der dømt krisesituation i Camp Silja. Selv ikke med slukket lys, kunne hun overtales til at ibrugtage den leverede sut. Først da en sut med samme udformning blev tilbudt, kunne hun snydes til udskiftning.

Og hvor var den grønne sut så? I mors bh naturligvis, for der var den havnet tidligere, da Silja i begejstring havde leget gemmeleg med den og efterfølgende var blevet distraheret af Liv.

Opdatering

Så fik jeg endelig opdateret lidt, her på årets næstsidste dag. Faktisk fordi jeg lige skal checke en android app, som jeg fandt for et par måneder siden. Og som altid, sørger pigerne for, at jeg bliver ordentlig distraheret, så jeg ikke får gjort tingene med det samme. 

 

Forstå mig ret, jeg elsker mine tvillingeterrorister over alt i verden, men de er en ordentlig håndfuld kaos og jeg har stadig ikke helt fundet ud af at administrere hjemmelivet, selvom de nu har været her i tre år. Derfor denne forsinkelse - men hvis det viser sig at denne app fungerer ligeså godt, som jeg tror, vil der nok begynde at ske noget mere på denne blog *krydser fingre*

Fan-atisk

Jeg elsker Maren Uthaug. Sådan på den der fanagtige måde, man ellers kun gør, når man er teenager. Hun er nemlig den primære årsag til, at jeg ikke føler mig totalt mislykket som mor.

Hendes historier om dagligdagen i en familie med tre børn, en økonomi som mildt sagt er til rotterne, og en mand som har to jobs, for at det hele kan hænge sammen - og hvad det kan afstedkomme af kaotiske tilstande - er mildt sagt befriende!! Og hendes udbasunering for åbent tæppe af egne fejltrin i opdragerrollen, er så hudløst ærlige, at jeg ofte finder trøst i, at jeg ikke er alene om de der MEGA bommerter man uværgerligt begår som forældre - og måske især som mor.

Og lige nu gæsteoptræder hun så hos StineStregen, som jeg er næsten ligeså fanagtig glad for! Se her, hvor rammende Maren beskriver parforholdet, når to pludselig bliver tre..fire...mange...