torsdag den 30. december 2010

Opdatering

Så fik jeg endelig opdateret lidt, her på årets næstsidste dag. Faktisk fordi jeg lige skal checke en android app, som jeg fandt for et par måneder siden. Og som altid, sørger pigerne for, at jeg bliver ordentlig distraheret, så jeg ikke får gjort tingene med det samme. 
 
Forstå mig ret, jeg elsker mine tvillingeterrorister over alt i verden, men de er en ordentlig håndfuld kaos og jeg har stadig ikke helt fundet ud af at administrere hjemmelivet, selvom de nu har været her i tre år. Derfor denne forsinkelse - men hvis det viser sig at denne app fungerer ligeså godt, som jeg tror, vil der nok begynde at ske noget mere på denne blog *krydser fingre*

fredag den 10. september 2010

Fan-atisk

Jeg elsker Maren Uthaug. Sådan på den der fanagtige måde, man ellers kun gør, når man er teenager. Hun er nemlig den primære årsag til, at jeg ikke føler mig totalt mislykket som mor.

Hendes historier om dagligdagen i en familie med tre børn, en økonomi som mildt sagt er til rotterne, og en mand som har to jobs, for at det hele kan hænge sammen - og hvad det kan afstedkomme af kaotiske tilstande - er mildt sagt befriende!! Og hendes udbasunering for åbent tæppe af egne fejltrin i opdragerrollen, er så hudløst ærlige, at jeg ofte finder trøst i, at jeg ikke er alene om de der MEGA bommerter man uværgerligt begår som forældre - og måske især som mor.

Og lige nu gæsteoptræder hun så hos StineStregen, som jeg er næsten ligeså fanagtig glad for! Se her, hvor rammende Maren beskriver parforholdet, når to pludselig bliver tre..fire...mange...

fredag den 25. juni 2010

Alenetid

...har jeg haft i fire dage. Men jeg var lige ved slet ikke at være alene.

Nicolaj tog til Sverige med pigerne i mandags, hvor de skulle på ferie sammen med fætrene. Og jeg var lige ved at begå den største fejl man kan: at fylde sin kalender op med sociale indslag. Og da jeg onsdag aften var  på vej til at tage ud til svigermekanikken for at fejre Skt. Hans, blev jeg bare lige pludselig SÅ træt af at være sammen med andre mennesker. Det gik op for mig, at jeg faktisk ikke har været helt, helt alene i MEGET lang tid - og at jeg faktisk savnede det.

Så jeg meldte afbud til svigermor, tullede i Frederiksberg Centeret efter arbejde. Og købte mig en portion Vitello Tonnato, som jeg sad og nød ved køkkenbordet i FULDSTÆNDIG tavshed, og drak kølig hvidvin til. Hvilken lise for min sjæl det var!

Forstå mig ret, jeg nød at være til en kollegas afskedsreception mandag, hvor jeg drak kølig hvidvin og dansede til Klezmofobias smittende Klezmerpop. Hvorefter jeg tog ud til en af min veninder og sludrede til midnat.

Og jeg var ekstatisk over at snakke tøsesnak med en anden veninde, over en flaske kølig hvidvin, tirsdag efter arbejde indtil ved 21-tiden.

Men onsdag havde jeg så bare fået nok! Så jeg spiste altså lækker mad alene og hang så bare foran skærmen indtil jeg var så træt, at jeg dårlig nok kunne slæbe mig selv i seng.

Hmmm, synes godt nok jeg har fået drukket meget kølig hvidvin i de sidste fire dage!

torsdag den 17. juni 2010

Dagen før dagen...

Så er det imorgen, vi begiver os ud på de vilde vover. Et besøg i pigernes børnehave og en oplagt mulighed for at forklare dem, at tiden i vuggestuen nærmer sig sin slutning. Er lidt spændt på, hvad de har at sige til det. Forhåbentlig vil de glæde sig, selv om der i deres øjne er evigheder til.

fredag den 11. juni 2010

Der er en ny guilty pleasure i mit liv...

hendes navn er Dines.

Hun fylder min dag med vanvittig latter(min egen) og sprudlende sprog(hendes). Når jeg virkelig ikke kan tro, at en dag kan blive mere pinlig end min, kan jeg bare smutte her hen, og finde trøst i, at hun sikkert har en oplevelse, som er mindst lige så slem som min.

Tak fordi du er til, Dines!!!

torsdag den 10. juni 2010

Hvem skal nu betale?

Ligesom med mange andre ting i mit liv, er jeg også lidt forsinket med dette lille "opkast".

Som en kvinde, der tror på vores ret til selv at bestemme over vores krop, men som også er blevet mor på det offentliges regning, kan jeg for tiden godt stille mig selv følgende spørgsmål:

Hvorfor skal det egentlig være gratis at få en abort, en forteelse som teknisk set ikke bliver betragtet som en sygdom, når man skal betale for at få hjælp til at få børn, når dette oftest skyldes sygdom?

Det bliver i øvrigt sagt så fremragende i denne kommentar:

En dans på pigtråd og glasskår