Jeg har altid haft det mærkeligt med tid. En tanke fra min tidlige barndom står stadig lysende klar i min hukommelse, fuldstændig som hvis jeg tænkte den lige nu: Vil den måde jeg tænker på LIGE NU være den samme, når jeg bliver voksen? Altså, det er som om der er gået en dag, og ikke 25 år, siden jeg tænkte tanken.
Og faktisk er det for mig kun igår, at jeg fødte Liv og Silja - hvilket gør det så meget sværere at fatte, at de nu er 19 måneder gamle.
Jeg spekulerer ofte over, om det er sådan alle tænker tid, eller om det bare er mig, der er lidt mærkelig...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar