torsdag den 9. juni 2011

Den heldige kartoffel

Ja, så kom livet igen i vejen, som det så ofte sker for mig. Har brugt meget tid på pigerne, ferie i det svenske og neglelak...Og siden sidst har jeg vundet TRE lodtrækninger - og nogle meget forskellige af slagsen:

Der er en vidunderlig børnetøjswebshop som hedder Mykidoo, som jeg først hørte om hos Maren. På deres facebookside (som desværre er lidt tavs for tiden) kørte de i en periode en masse auktioner, hvor man kunne få noget af tøjet til uhørt lave priser. Og da vi var ganske få, som "liker" den, er chancen for en god handel ret stor. Og i april havde de så en konkurrence, hvor 2 venner kunne vinde et gavekort til deres webshop på 100 kr. Vi var 10 deltagere, så chancerne var ret gode - og jeg vandt.

Så var der en neglelakgiveaway hos Sakurablossom, hvor vi var et par hundrede deltagere og jeg så vandt 8 fede neglelakker, nogle som jeg vildt gerne har villet have - meget længe!!!

Og så er der The Big One, den som jeg ikke tror kan slås lige med det samme:

En internetpc.

Denne lille fine sag vandt jeg i endnu en facebook lodtrækning, denne gang hos Open Company, før kendt som Linuxshoppen. Fordelen ved dem er for sådan en som mig, at de sælger dem uden styresystem (kan også tilkøbes) så det lille Open Source hjem kan få lidt lækkerier, uden at skulle betale i dyre domme for Windows, hehe.

onsdag den 23. marts 2011

KamikazeKaren er tilbage

...nu som KuvøseKaren, men det er det ikke blevet dårligere af!!

Hun er depressiv, sådan rigtig, med diagnose og det hele, men hun kan altså noget med det skrevne ord, som jeg er helt vild med.

mandag den 21. marts 2011

Min gave...

Jeg deltager i en gaveleg, som er vidunderlig! Mit bidrag i den ene ende er nu endelig kommet frem, så jeg vil lige vise, hvad jeg sendte til Louise aka Fru Melgaard:


Et sommerfuglearmbånd med små bogstavperler, som repræsenterer hendes børn

Frederikke
 
 
Valdemar og William


Carl Johan og Sigurd

Det er heldigvis blevet modtaget med glæde.

Hvis du skulle have lyst til at lege med, har jeg stadig en ledig plads

onsdag den 16. marts 2011

Awesomesauce!!

Jeg må indrømme, jeg er afhængig af neglelak. Jeg trawler de internationale og danske negleblogs for nye lakker, eller lækre ældre farver, så det nærmest er sygeligt. Og min pengepung har slet ikke godt af denne nye fimmel!! En gang imellem falder jeg så over de mest fantastiske giveaways - og denne gang er det godt nok så fed en, at jeg måtte lave et særskilt indlæg:

A Polish Problem fylder snart 36, hvilket hun tydeligt har det lidt svært med - så for at komme den følelse til livs, forærer hun nu disse to lækre serier væk:

China Glaze Anchors Away, Sand & Sea og Deborah Lippmanns Glitter in the Air


China Glaze Anchors Away, Knotty Nauticals og Deborah Lippmanns Happy Birthday

Og det hele kan opnås ved at deltage her


A Polish Problem is having an AMAZING giveaway, go there NOW

tirsdag den 15. marts 2011

Gaveleg - kom glad, kom kæk ;)

I sidste uge var jeg forbi Fru Melgaards blog, hun er en af de kreabloggere jeg har fulgt længst, faktisk siden hun tilbage i 2009 syede to sæt buksedragter til pigerne. Og her havde hun gang i en sjov lille gaveleg, som jeg bare måtte deltage i - med håbet om, at den gave jeg ville modtage, var noget hun selv havde kreeret. Og i dag modtog jeg så dem her:






De skønneste lavendelduftende stofjordbær, som jeg er SÅ glad for!! Og nu hvor jeg så har modtaget denne dejlige gave, er det min tur til at give noget :-)

Hvis du har lyst til at være med, er reglerne som følger:

Eneste rigtige krav er, at du har en blog. Så hvis du ønsker at deltage, så skriv en kommentar til dette indlæg og hvis du er en af de to første, vil jeg sende dig en gave.

Du skal så (når du har modtaget en gave fra mig) sende en gave retur til mig og oprette et lignende indlæg på din blog, hvor du skriver reglerne og fortsætter legen med at sende en gave til de to første, der skriver en kommentar hos dig. Så 3 gaver skal du give og 3 gaver vil du modtage :).

Der er ingen regler for, hvor meget du skal bruge på gaverne, om det skal være købt eller hjemmelavet. Det skal bare være sjovt og hyggeligt at deltage.

(Reglerne er sakset fra Fru Melgaards blog)

Håber, der er nogen som vil lege med mig ;-)

fredag den 4. marts 2011

Skruk?

Det er ikke for ingenting, at tvillinger ofte ikke får yngre søskende - det er svært at overskue at skulle have en mere, når sådan to-på-en-gang giver rigeligt at se til i hverdagen.

Tre par jeg kender, havde en i forvejen, før de fik tvillinger, men ingen jeg kender som fik tvillinger først, har fået børn efterfølgende, og det forstår jeg sgu godt.

Og indtil videre har jeg også været vaccineret mod at skulle have flere. Mit problem pt. består i, at tre piger i min nærmeste omgangskreds enten lige har født (for 48 timer siden), havde termin i går (er dog ikke gået i fødsel i skrivende stund) eller skal føde i løbet af den næste måned (og det er tvillinger). Og så er det lige, jeg godt kan se mig selv blive virkelig skruk! Hvilket jeg ikke lige kan overskue.

For der er nemlig i forvejen en her i familien, som er skruk - min mand!!! Og hvis han vejrer bare den mindste smule morgenluft...

søndag den 13. februar 2011

Who'd have thunk....

...at der så skulle gå en hel måned uden lyd herfra. Men altså, der er liv i det lille hjem og som så ofte før, tager det magten fra mig og fucker med alle mine forsæt :D

 I dag er det faktisk 3 år og 4 måneder siden, at pigerne blev født. Ikke helt til at fatte synes jeg, men i det mindste bliver det mindre opslidende at være mor. Ja tak, jeg er klar over, at sådan en udtalelse har begrænset levetid, men lad mig nu bare leve i vildfarelsen et par år endnu, tak!!